ATX3 og ANYTIME
Instrumentet din nabo vil elske dig for.
Nu har du muligheden for at erhverve dig et lækkert akustisk klaver, med indbygget digitalklaver. Det vil sige at, idet du slår anlægget til, tænder for den digital boks og sætter stikket i til høretelefonerne, spiller du på et digitalklaver fra den indbyggede digital boks, men med det originale akustiske anslag.

Dette er et genialt koncept til eksempelvis børnefamilien hvor klaveret står i køkkenalrummet, og tiden til at øve ikke altid passer ind i resten
af familiens hverdag. Mor og far kan sidde og snakke, søskende kan lege, far kan se ”Le Mans” og mor kan se ”Ha det godt”, uden at blive forstyrret af ”Für Elise”, for 23. gang.
På denne måde sikre man på den måde også at eleven får det originale akustiske anslag, og dermed øvelsen og styrken i fingrene.
Man skal jo også tænke på de unge mennesker selv kan og oftest selv vil bestemme når de har lyst til at lade omgivelserne være til koncert, uden der kommer små bemærkninger.
Det er også den store mulighed for den studerende, måske fra konservatoriet, der bor på et lille kollegieværelse, eller mindre lejlighed, skulder om skulder med naboerne. Her er muligheden for at øve på alle tider af døgnet, UDEN der bliver banket på vandrørene, hoveddøren bliver banket ind og der kommer huller i gulv eller loft, efter oven eller underboerne har banket med kosteskaftet på loftet eller trampet i gulvet.
Frihed til at øve, når du vil.
Der er dog forskellige versioner af systemet.
ANYTIME, (AT II) er forløberen til ATX fra Kawai.
Der er muligheder for at skifte til mange forskellige lyde, altså kan den konservatoriestuderende faktisk øver på cembaloet eller orglet der hjemme. Ved hjælp af phonostikket i klaveret kan man også sende lyden, gennem sit stereoanlæg hjemme i stuen, og på den måde får et noget større perspektiv.
ATX fra Kawai, er det nyeste skud på stammen af Anytime instrumenter.
Mange af AT II rigtig gode muligheder går igen i ATX, men, med nye indspilninger og flere lyde, genveje og optagemuligheder har ATX udviklet sig til at være meget nemt at gå til, et lækkert design og fantastisk teknik og kvalitet, der ikke ses fra andre producenter, andre steder. Denne forbedrede udgave måler anslaget ved lys sensorer i hammerhovedet. Derved får du et mere præcist anslag når du spiller digitalt.